Digital Fuldmagt, når du har brug for hjælp fra fx en revisor

I nogle tilfælde skal du oprette en fuldmagt i Digital Fuldmagt i stedet for i MitID Erhverv. Det kan fx være, at du har brug for hjælp fra en revisor eller et administrationsbureau. 

 

Brug Digital Fuldmagt, når du vil give eller modtage en fuldmagt

I MitID Erhverv kan organisationer give en anden organisation en erhvervsfuldmagt til at agere digitalt på vegne af dem, fx til at indberette i en selvbetjening.

Du skal bruge Digital Fuldmagt til at give eller anmode om fuldmagt i stedet for erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv, hvis:

  • du bruger MitID privat til erhverv. Læs mere om MitID privat til erhverv nedenfor.
  • din organisation ikke er tilsluttet MitID Erhverv.

Bemærk, at MitID privat til erhverv-brugere, hvis organisation er tilsluttet MitID Erhverv, kan oprette eller anmode om fuldmagt i både MitID Erhverv og Digital Fuldmagt.

Hvis du ikke ved, om din organisation er tilsluttet eller ej, kan du tjekke ved at starte tilslutningen til MitID Erhverv. Du kan se, om din organisation allerede er tilsluttet, efter du logger ind med dit private MitID. Hvis du ikke kan finde din organisation i listen, er der et søgefelt, hvor du kan indtaste din virksomheds CVR-nummer.

MitID Erhverv: Start tilslutning

Hvem er MitID privat til erhverv-brugere?

Hvis du kan sige ja til de 5 forhold nedenfor, bruger du MitID privat til erhverv:

  • Du er ledelsesrepræsentant (fx direktør, bestyrelsesformand) eller foreningsrepræsentant (fx formand, kasser) og registreret i CVR-registreret.
  • Du har dansk CPR-nummer.
  • Du bruger privat MitID, som du fx bruger til at logge ind på egen netbank, også når du agerer digitalt på vegne af din virksomhed eller forening.
  • Du har automatisk fået muligheden for at agere digitalt på vegne af virksomheden eller foreningen uden aktivt at skulle tilslutte dig MitID Erhverv.
  • Når du har godkendt login til fx en selvbetjening med MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip, bliver du spurgt, om du vil logge ind som ledelsesrepræsentant eller privatperson. Du vælger at logge ind som ledelsesrepræsentant, når du agerer på vegne af din virksomhed eller forening.

Eksempler

Her kan du læse nærmere om, hvornår du bruger MitID Erhvervs erhvervsfuldmagter, og hvornår du bruger Digital Fuldmagt. Eksemplerne er baseret på, at du er ejer af en tømrervirksomhed og skal:

  • give fuldmagt til din revisor
  • godkende anmodning om fuldmagt fra din revisor. 

Om din tømrervirksomhed er tilsluttet MitID Erhverv afgør, hvor du skal give fuldmagt eller godkende anmodningen.

Det er kun i Digital Fuldmagt, at du kan:

  • give fuldmagt til din revisor
  • godkende din revisors anmodning om fuldmagt.

Du kan logge ind på Digital Fuldmagt her:

Digital Fuldmagt

Du kan give eller acceptere anmodning om fuldmagt fra din revisor 2 steder:

  • MitID Erhverv
  • Digital Fuldmagt

Hvis du ikke ved, om din virksomhed er tilsluttet, kan du tjekke på MitID Erhverv tilslutning.

MitID Erhverv: Login

Digital Fuldmagt

Vejledninger om fuldmagter i Digital Fuldmagt

Når din organisation skal:

  • oprette en fuldmagt
  • anmode om fuldmagt
  • godkende eller afvise en anmodning om fuldmagt

kan I følge vejledningerne her:

Opret eller anmod om fuldmagt til en anden organisation i Digital Fuldmagt

Gå til Digital Fuldmagt for at oprette eller anmode om en fuldmagt.