Opret, anmod om og administrér fuldmagter

Du kan finde vejledninger til, hvordan din organisation kan oprette, anmode om og administrere fuldmagter til andre organisationer. Din organisation kan også håndtere fuldmagter fra borgere.

Denne side er relevant for:

  • organisationsadministratorer
  • rettighedsadministratorer
  • ledelsesrepræsentanter i organisationen.

Når din organisation skal give en anden organisation adgang til fx at indberette i offentlige selvbetjeninger på sine vegne, kan du oprette en fuldmagt i:

  • MitID Erhverv
  • Digital Fuldmagt-selvbetjeningen.

Det er fx relevant, når din organisations revisor skal stå for at anmode om refusion i NemRefusion på vegne af din organisation.

Borgere kan også give jeres organisation en fuldmagt til at handle på deres vegne i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen.

Hvis du kan sige ja til de 4 forhold nedenfor, er du en ledelsesrepræsentant i MitID Erhverv.

  • Du er ledelsesrepræsentant eller foreningsrepræsentant i din organisation.
  • Du bruger privat MitID, som du fx bruger til at logge ind på egen netbank, også når du agerer digitalt på vegne af din organisation.
  • Du har automatisk fået muligheden for at handle digitalt på vegne af din organisation uden aktivt at skulle tilslutte dig MitID Erhverv.
  • Når du har godkendt login til fx en selvbetjening med MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip, bliver du spurgt, om du vil logge ind som ledelsesrepræsentant eller privatperson. Du vælger at logge ind som ledelsesrepræsentant, når du agerer på vegne af din organisation.

Virk har en guide til at finde ud af, om du er ledelsesrepræsentant eller ej, ved at svare på enkelte spørgsmål. Hvis du foretrækker det, brug her:

Virk: Privat MitID på Virk

Kontakt rettigheds- / organisationsadministrator eller ledelsesrepræsentant i din organisation. Følg denne vejledning for at finde, hvem der er administratorer i din organisation:

Find ud af, hvem der er administratorer i din organisation

Fuldmagter til og fra en anden organisation (erhvervsfuldmagter)

Din rolle afgør,:

  • hvor du administrerer erhvervsfuldmagter
  • hvad du kan gøre med erhvervsfuldmagter.

Hvis din organisation ikke er tilsluttet MitID Erhverv, læs afsnittet "Fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen":

Fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen

Din organisation er som udgangspunkt ikke tilsluttet MitID Erhverv, hvis der ikke er andre, der kan handle på vegne af organisation.

Hvis din organisation er tilsluttet MitID Erhverv, har du fuld adgang til alt om erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv og kan:

  • oprette erhvervsfuldmagter til en anden organisation
  • oprette erhvervsfuldmagter til en bestemt bruger i en anden organisation
  • oprette fuldmagtsgrupper
  • tilføje brugere til den fuldmagt, som din organisation har modtaget, før I kan tage den i brug
  • tilføje brugere til fuldmagtsgrupper i din organisation
  • godkende eller afvise en anmodning om erhvervsfuldmagt fra en anden organisation
  • slette fuldmagter.

Erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv

Du logger ind på MitID Erhverv og kan:

  • oprette erhvervsfuldmagter til en anden organisation
  • oprette fuldmagtsgrupper
  • godkende eller afvise en anmodning om erhvervsfuldmagt fra en anden organisation.

Erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv

Du logger ind på MitID Erhverv og kan:

  • oprette erhvervsfuldmagter til en bestemt bruger i en anden organisation
  • tilføje brugere til den fuldmagt, som din organisation har modtaget, før I kan tage den i brug
  • tilføje brugere til fuldmagtsgrupper i din organisation.

Erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv

Fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen

Ledelsesrepræsentanter fra en organisation, der ikke er tilsluttet MitID Erhverv, skal administrere fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen. Din organisation er som udgangspunkt ikke tilsluttet MitID Erhverv, hvis der ikke er andre, der kan handle på vegne af organisation.

Skal du oprette eller modtage fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen, kan du læse mere i følgende 4 vejledninger:

Anmod om Digital Fuldmagt (pdf)

Opret Digital Fuldmagt (pdf)

Godkend eller afvis Digital Fuldmagt (pdf)

Slet fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen

Fuldmagter fra borgere

Borgere kan give din organisation fuldmagt til at handle på deres vegne.

For at tage de fuldmagter, din organisation har modtaget, i brug, skal din organisation tilføje brugere til dem.

Følgende personer kan tilføje brugere:

  • Rettighedsadministrator
  • Ledelsesrepræsentant, hvis din organisation er tilsluttet MitID Erhverv.

Tilføj brugere til den fuldmagt, din organisation har modtaget fra en anden organisation eller en borger

Andre relevante emner

Som administrator kan du læse følgende sider om fuldmagter:

Erhvervsfuldmagter

Digital Fuldmagt

MitID Privat til Erhverv-brugere

Som administrator kan du også se vejledninger til følgende emner:

Brugeradministration

Brugergrupper

Certifikater

Forbrugsoverblik

Ordrestatus

Organisationens indstillinger