Opret, redigér, slet eller masseopret brugere

Du som brugeradministrator kan finde vejledninger til, hvordan du opretter, redigerer, sletter eller masseopretter brugere.

Denne side er relevant for:

  • brugeradministrator.

Hvis du ikke ved, hvilken rolle du har i MitID Erhverv, kan du logge ind på MitID Erhverv og se din egen profil. Rollerne ligger under ”Stamdata” i din profil.

MitID Erhverv: Login

Hvis du ikke er administrator i MitID Erhverv og leder efter vejledning om fx aktivering af MitID Erhverv, kan du finde vejledninger om MitID Erhverv i vores brugerunivers:

MitID Erhverv brugerunivers

På denne side kan du finde trin for trin-vejledninger til følgende 14 områder:

Opret nye brugere

Du kan i denne vejledning få en trin for trin-vejledning til, hvordan du opretter nye brugere i MitID Erhverv.

I MitID Erhverv er det også muligt at oprette anonyme brugere, hvis navne ikke vises i selvbetjeninger, når de handler på vegne af din organisation med MitID Erhverv.

Hvis du ønsker at oprette en sådan bruger, skal du i stedet læse denne vejledning:

Opret anonym brugere (brugere som pseudonym)

Sådan finder du "Opret bruger": Menu > Brugere > Opret bruger.

Hvis jeres organisation har til og med 8 brugere, ligger ”Opret bruger”-knappen efter listen af brugere.

Hvis jeres organisation har over 8 brugere, ligger ”Opret bruger”-knappen før listen over brugere.

Når du har trykket, bliver ”Opret bruger”-vinduet synligt.

Sådan finder du "Brugerinformation": Menu > Brugere > Opret bruger > Brugerinformation.

Du skal udfylde følgende 5 felter:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • CPR-nummer (valgfrit)
  • Fødselsdato
  • E-mailadresse (E-mailadressen må ikke indeholde bogstaverne Æ, Ø og Å, hvis brugeren skal have et bruger- eller organisationscertifikat. Vi anbefaler generelt at bruge en e-mailadresse uden Æ, Ø og Å.)
  • Telefonnummer (valgfrit)

Du kan også sætte kryds ved ”Markér bruger som anonym”, hvis brugeren ønsker at være anonym i selvbetjeninger. Hvis du ønsker at oprette en ny anonym bruger, henvises der til følgende vejledning:

Opret anonyme brugere (brugere som pseudonym) (LINK MANGLER)

Sådan finder du "Identifikationsmidler": Menu > Brugere > Opret bruger > Identifikationsmidler.

MitID identifikationsmidler benytter brugeren, når de skal bekræfte deres identitet, når brugeren fx logger ind på selvbetjeninger.

Vælg hvilke MitID identifikationsmidler brugeren må benytte. Du kan vælge en af følgende 3 muligheder til din bruger:

  • Brugerens private MitID.
  • Et eller flere særskilte MitID identifikationsmidler: Brugeren får et nyt bruger-ID ud over sit private. Brugeren kan kun bruge det nye bruger-id til erhvervsbrug.
  • Delt MitID identifikationsmiddel, som er et særskilt MitID identifikationsmiddel, der kan være tildelt af jeres eller en anden organisation.

De 4 MitID identifikationsmidler er:

  • MitID app
  • MitID kodeviser
  • MitID kodeoplæser
  • MitID chip

Muligheden for at vælge privat MitID eller delt MitID identifikationsmiddel er kun synlig, hvis jeres organisationsadministrator har tilladt det i MitID Erhverv opsætning.

Hvis brugeren benytter særskilt MitID og vælger en af følgende 3 identifikationsmidler, skal din organisation betale for:

  • MitID kodeviser
  • MitID kodeoplæser
  • MitID chip

Priserne for disse identifikationsmidler kan ses her:

Priser og fakturaer

Sådan kommer du til "Organisation": Menu > Brugere > Opret bruger > Organisation.

Organisationsnavn og CVR-nummer er allerede udfyldt. Tjek om de er korrekte.

De resterende felter er frivillige, men I kan bruge dem, hvis det er relevant for jer.

I kan vælge:

  • hvilket P-nummer brugeren hører til
  • hvilket SE-nummer brugeren hører til
  • faktureringsmetode, som er hvilket EAN-nummer MitID Erhverv skal anvende til fakturering for brugeroprettelser.

Felterne er oftest relevant for større organisationer med flere SE-numre og EAN-numre.

Bemærk, hvis jeres organisations navn eller CVR-nummer ikke er korrekte, skal I selv tjekke, om jeres oplysninger er korrekt registreret i CVR-registret:

CVR – Det Centrale Virksomhedsregister

Hvis oplysningerne i CVR-registret er korrekte, men oplysningerne ikke er korrekt udfyldt i MitID Erhverv, skal I kontakte MitID Erhverv Support:

Kontakt

Hvis oplysningerne i CVR-registret er registreret forkert, skal I selv rette dem:

Virk: Ændre virksomhed

Dette felt er frivilligt og kun synligt, hvis du også har rollen som rettighedsadministrator.

Sådan finder du "Rettigheder": Menu > Brugere > Opret bruger > Rettigheder.

En rettighed i MitID Erhverv er en ret eller adgang til at udføre bestemte opgaver i en selvbetjening, fx en ret til at anmode om refusion for voksenlæring i NemRefusion.

Du skal trykke på ”Tilføj rettigheder”-knappen og tilføje de rettigheder, som brugeren har brug for. Læs mere om rettigheder:

Rettigheder - adgang eller ret til at udføre opgaver i selvbetjeninger

Læs mere om, hvordan du tildeler eller sletter rettigheder:

Tildel eller slet rettigheder

Bemærk, at Digital Post har sin egen rettighedsportal, hvor du kan give adgang til Digital Post.

Digital Post - Rettighedsportal

Dette felt er frivilligt og kun synligt, hvis du også har rollen som rettighedsadministrator.

Sådan finder du "Underskrift": Menu > Brugere > Opret bruger > Underskrift.

Du krydser tjekboksen ”Bruger kan underskrive for organisationen” af, hvis brugeren skal kunne underskrive digitalt på vegne af organisationen.

Dette felt er frivilligt og er kun synligt, hvis:

  • du også har rollen som rettighedsadministratoren
  • jeres organisationsadministrator har tilladt segldannelse ved brug af certifikatprofiler under "Certifikater" under opsætningen af organisationen i MitID Erhverv.

Sådan finder du "Segldannelse": Menu > Brugere > Opret bruger > Segldannelse.

Du kan her give brugeren ret til at skrive under for organisationen, hvis din organisation allerede har aktive organisationscertifikater. Det kan du gøre ved at tilføje aktive organisationscertifikatprofiler.

Læs mere om certifikater:

Certifikater

Hvis du har udfyldt CPR-nummer i trin 2:

Brugeren modtager en aktiveringsmail fra MitID Erhverv. Brugeren skal følge linket i e-mailen og aktivere sig i MitID Erhverv. Under aktiveringen skal brugeren bruge sit private MitID én gang for at bekræfte sin identitet.

Hvis du har udfyldt fødselsdato i trin 2:

Du får vist en midlertidig aktiveringskode. Den skal brugeren bruge, når brugeren aktiverer sig i MitID Erhverv. Du skal sende aktiveringskoden til brugeren på en sikker måde.

Husk at gemme koden, indtil brugeren har aktiveret sig i MitID Erhverv.

Hvis brugeren skal have vejledning i at aktivere sit MitID Erhverv, kan du henvise til følgende vejledning:

Aktivér dig som bruger i MitID Erhverv

Opret nye anonyme brugere (brugere som pseudonym)

I MitID Erhverv kan du oprette anonyme brugere, hvis navne ikke vises, når de handler digitalt på vegne af din organisation med MitID Erhverv. Det kan være relevant at oprette en anonym bruger i MitID Erhverv, når en medarbejder i din organisation fx har navne- eller adressebeskyttelse.

For at oprette anonyme brugere skal du sikre dig, at:

  • din organisations opsætning tillader oprettelse af anonyme brugere. Hvis du er i tvivl, kontakt da organisationsadministrator i din organisation, som er ansvarlig for denne opsætning.
  • du har medarbejderens:
  • navn
  • e-mailadresse
  • CPR-nummer eller fødselsdato.

Vær opmærksom på, at:

  • du ikke gøre en bruger anonym, efter brugeren er oprettet i MitID Erhverv. Du skal i så fald slette og oprette brugeren igen – denne gang som anonym.
  • anonyme brugere ikke kan være anonyme i din organisation, hvis brugeren bliver udpeget som en af de 3 administratorroller MitID Erhverv, jf. MitID Erhverv: Vilkår for brugerorganisationer.

Sådan finder du "Opret bruger" eller ”Opret ny bruger”: Menu > Brugere > Opret bruger/Opret ny bruger.

Hvis jeres organisation har til og med 8 brugere, ligger ”Opret bruger”-knappen efter listen af brugere.

Skærmbillede af siden ”Brugere”. ”Opret ny bruger”-knappen ligger efter listen af brugere.

Hvis jeres organisation har over 8 brugere, ligger ”Opret bruger”-knappen før listen over brugere.

Skærmbillede af siden ”Brugere”. ”Opret bruger”-knappen ligger oven på listen af brugere.

Når du har trykket, bliver ”Opret bruger”-vinduet synligt.

Sådan finder du "Brugerinformation": Menu > Brugere > Opret bruger > Brugerinformation.

Du skal udfylde følgende 6 felter:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • CPR-nummer (valgfrit)
  • Fødselsdato
  • E-mailadresse (E-mailadressen må ikke indeholde bogstaverne Æ, Ø og Å, hvis brugeren skal have et bruger- eller organisationscertifikat. Vi anbefaler generelt at bruge en e-mailadresse uden Æ, Ø og Å.)
  • Telefonnummer (valgfrit)
  • Sæt kryds i boksen "Markér bruger som anonym"

Hvis brugeren skal være anonym, er det vigtigt af sætte kryds i boksen ”Markér bruger som anonym”.

Hvis du ikke kan finde boksen ”Markér bruger som anonym” under ”Brugerinformation”, tillader din organisation ikke anonyme brugere. Kontakt evt. organisationsadministrator i din organisation, som kan ændre opsætningen. Hvis organisationsadministrator har brug for at ændre opsætningen, kan de finde vejledningen her:

Justér indstillinger for, hvordan jeres nye brugere skal oprettes i MitID Erhverv

Skærmbillede af siden ”Brugere”, hvor vinduet ”Opret bruger” er synligt. Felterne under 'Brugerinformation' vises øverst i vinduet.

Sådan finder du "Identifikationsmidler": Menu > Brugere > Opret bruger > Identifikationsmidler.

MitID identifikationsmidler benytter brugeren, når de skal bekræfte deres identitet, når brugeren fx logger ind på selvbetjeninger.

Vælg hvilke MitID identifikationsmidler brugeren må benytte. Du kan vælge en af følgende 3 muligheder til din bruger:

  • Brugerens private MitID.
  • Et eller flere særskilte MitID identifikationsmidler: Brugeren får et nyt bruger-ID ud over sit private. Brugeren kan kun bruge det nye bruger-id til erhvervsbrug.
  • Delt MitID identifikationsmiddel, som er et særskilt MitID identifikationsmiddel, der kan være tildelt af jeres eller en anden organisation.

De 4 MitID identifikationsmidler er:

  • MitID app
  • MitID kodeviser
  • MitID kodeoplæser
  • MitID chip

Muligheden for at vælge privat MitID eller delt MitID identifikationsmiddel er kun synlig, hvis jeres organisationsadministrator har tilladt det i MitID Erhverv opsætning.

Hvis brugeren benytter særskilt MitID og vælger en af følgende 3 identifikationsmidler, skal din organisation betale for:

  • MitID kodeviser
  • MitID kodeoplæser
  • MitID chip

Priserne for disse identifikationsmidler kan ses her:

Priser og fakturaer

Skærmbillede af menuen 'MitID identifikationsmidler', hvor man kan sætte kryds i boksene for forskellige identifikationsmidler.

Sådan kommer du til "Organisation": Menu > Brugere > Opret bruger > Organisation.

Organisationsnavn og CVR-nummer er allerede udfyldt. Tjek om de er korrekte.

De resterende felter er frivillige, men I kan bruge dem, hvis det er relevant for jer.

I kan vælge:

  • hvilket P-nummer brugeren hører til
  • hvilket SE-nummer brugeren hører til
  • faktureringsmetode, som er hvilket EAN-nummer MitID Erhverv skal anvende til fakturering for brugeroprettelser.

Felterne er oftest relevant for større organisationer med flere SE-numre og EAN-numre.

Bemærk, hvis jeres organisations navn eller CVR-nummer ikke er korrekte, skal I selv tjekke, om jeres oplysninger er korrekt registreret i CVR-registret:

CVR – Det Centrale Virksomhedsregister

Hvis oplysningerne i CVR-registret er korrekte, men oplysningerne ikke er korrekt udfyldt i MitID Erhverv, skal I kontakte MitID Erhverv Support:

Kontakt

Hvis oplysningerne i CVR-registret er registreret forkert, skal I selv rette dem:

Virk: Ændre virksomhed

Skærmbillede af menuen ”Organisation” under ”Opret bruger”, hvor du kan vælge P-nummer eller SE-nummer..

Dette felt er frivilligt og kun synligt, hvis du også har rollen som rettighedsadministrator.

Sådan finder du "Rettigheder": Menu > Brugere > Opret bruger > Rettigheder.

En rettighed i MitID Erhverv er en ret eller adgang til at udføre bestemte opgaver i en selvbetjening, fx en ret til at anmode om refusion for voksenlæring i NemRefusion.

Du skal trykke på ”Tilføj rettigheder”-knappen og tilføje de rettigheder, som brugeren har brug for. Læs mere om rettigheder:

Rettigheder - adgang eller ret til at udføre opgaver i selvbetjeninger

Læs mere om, hvordan du tildeler eller sletter rettigheder:

Tildel eller slet rettigheder

Bemærk, at Digital Post har sin egen rettighedsportal, hvor du kan give adgang til Digital Post.

Digital Post - Rettighedsportal

Skærmbillede af menuen ”Rettighederne” under ”Opret bruger”. Knapperne ”Tilføj rettighed” og ”Tilføj gruppe” ligger der.

Dette felt er frivilligt og kun synligt, hvis du også har rollen som rettighedsadministrator.

Sådan finder du "Underskrift": Menu > Brugere > Opret bruger > Underskrift.

Du krydser tjekboksen ”Bruger kan underskrive for organisationen” af, hvis brugeren skal kunne underskrive digitalt på vegne af organisationen.

Skærmbillede af menuen ”Underskrift” under ”Opret bruger”. Boksen ”Bruger kan underskrive for organisationen” ligger her.

Dette felt er frivilligt og er kun synligt, hvis:

  • du også har rollen som rettighedsadministratoren
  • jeres organisationsadministrator har tilladt segldannelse ved brug af certifikatprofiler under "Certifikater" under opsætningen af organisationen i MitID Erhverv.

Sådan finder du "Segldannelse": Menu > Brugere > Opret bruger > Segldannelse.

Du kan her give brugeren ret til at skrive under for organisationen, hvis din organisation allerede har aktive organisationscertifikater. Det kan du gøre ved at tilføje aktive organisationscertifikatprofiler.

Læs mere om certifikater:

Certifikater

Skærmbillede af menuen ”Segldannelse” under ”Opret bruger”.

Hvis du har udfyldt CPR-nummer i trin 2:

Brugeren modtager en aktiveringsmail fra MitID Erhverv. Brugeren skal følge linket i e-mailen og aktivere sig i MitID Erhverv. Under aktiveringen skal brugeren bruge sit private MitID én gang for at bekræfte sin identitet.

Hvis du har udfyldt fødselsdato i trin 2:

Du får vist en midlertidig aktiveringskode. Den skal brugeren bruge, når brugeren aktiverer sig i MitID Erhverv. Du skal sende aktiveringskoden til brugeren på en sikker måde.

Husk at gemme koden, indtil brugeren har aktiveret sig i MitID Erhverv.

Hvis brugeren skal have vejledning i at aktivere sit MitID Erhverv, kan du henvise til følgende vejledning:

Aktivér dig som bruger i MitID Erhverv

Gensend aktiveringsmail

Når du har oprettet en bruger i MitID Erhverv, modtager brugeren en aktiveringsmail fra MitID Erhverv. Aktiveringsmailen har et link, som brugeren skal trykke på for at aktivere sig som bruger i MitID Erhverv. Linket er kun gyldigt i 30 dage. Hvis brugeren ikke modtager e-mailen, kan du sende aktiveringsmailen igen.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du gerne vil sende en aktiveringsmail til. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Hvis din organisation har 9 brugere eller over, har du mulighed for at fremsøge brugeren.

”Gensend aktiveringsmail”-knappen ligger i bunden af brugerprofilen. Når du har trykket på knappen, modtager brugeren en ny aktiveringsmail.

Du modtager en bekræftelse på, at aktiveringsmailen er blevet gensendt.

Opret flere brugere på én gang (brugerimport)

Du kan oprette flere brugere på én gang ved at uploade en CSV-fil med brugeroplysninger. Dette hedder brugerimport.

Inden du kan oprette flere brugere på én gang, har du behov for 2 oplysninger om de brugere, der skal oprettes:

  • CPR-nummer eller fødselsdato for brugerne.
  • Information om, hvilke brugere, der tilhører hvilket P-nummer, EAN-nummer og SE-nummer i jeres organisation.

For at oprette flere brugere på én gang skal du lave en CSV-fil med informationer om de brugere, der skal oprettes.

Download CSV-fil til oprettelse af flere brugere på én gang her:

Brugeradministration CSV skabelon (.csv)

Bemærk, filen er allerede udfyldt med eksempler på, hvordan filen skal udfyldes.

Den CSV-fil du opretter skal have 15 koloner, og oplysninger på hver bruger skal placeres i en række. Skabelonen til CSV-filen er allerede formateret korrekt. Du skal derfor være opmærksom på, at du ikke ødelægger den korrekte formatering i skabelonen, når du tilføjer brugernes informationer ved at kopiere dem uden at rense formatering.

De 15 kolonner i skabelonen er følgende:

  • Aktion (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle): Udfyld cellen med et stort C. C står for ”Create”, som betyder ”opret” på dansk.
  • UUID (cellen skal være defineret som en tekstcelle, og cellen skal være tom).
  • Fornavn (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle).
  • Efternavn (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle).
  • CPR (cellen skal være defineret som en tekstcelle): CPR-nummeret angives i formatet: DDMMÅÅ-0000 med en bindestreg mellem dato og de sidste 4 cifre. Hvis du ikke har brugerens CPR-nummer, skal du i stedet udfylde brugerens fødselsdato i næste kolonne. Bemærk, at du kun kan masseaktivere brugere, som er oprettet med CPR-nummer.
  • Fødselsdato (cellen skal være defineret som en tekstcelle): Bemærk, at fødselsdato skal staves som Foedselsdato i overskriftscellen for at sikre en succesfuld upload. Fødselsdatoen angives i formatet: DDMMÅÅÅÅ. Hvis du ikke udfylder en fødselsdato, skal du i stedet udfylde et CPR-nummer i forrige kolonne. Bemærk, at du skal sende aktiveringsmail enkeltvis, hvis brugere er oprettet med en fødselsdato alene.
  • E-mail (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle).
  • Telefon (cellen skal være defineret som en tekstcelle): Bemærk, at telefonnummer skal angives med 8 cifre uden mellemrum.
  • Anonym (cellen skal være defineret som en tekstcelle): Denne celle skal kun udfyldes med J eller N. J står for ”ja” til, at brugeren skal oprettes anonymt.
  • Referencetekst (cellen skal være defineret som en tekstcelle): Du må kun udfylde denne celle, hvis referencetekst er sat for organisationen under ”Indstillinger” i MitID Erhverv.
  • TargetIAL (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle): TargetIAL står for Target Identity Assuarance Level. Her angiver du det sikringsniveau, som du aktiverer dine brugere på. Det sikringsniveau du tilføjer i filen, må ikke være højere end organisationens IAL. Du kan udfylde 3, hvis jeres organisations IAL er på niveau ”betydelig”, eller 4, hvis organisationens IAL er på niveau ”høj”.
  • EAN (cellen skal være defineret som en talcelle): Du skal udfylde et af jeres organisations EAN-numre, som er registreret som faktureringsmetode under ”Indstillinger”.
  • P-nummer (cellen skal være defineret som en talcelle): Du skal udfylde et af jeres organisations P-numre, som er registreret under ”Indstillinger”.
  • SE-nummer (cellen skal være defineret som en talcelle): Du skal udfylde et af jeres organisations SE-numre, som er registreret under ”Indstillinger”.
  • Loginmiddel (cellen skal være defineret som en tekstcelle): Hvis brugeren skal aktivere sig med sit private MitID, skal du angive ”PrivatID”. Hvis brugeren ikke skal aktivere sig med sit private MitID, skal cellen være tom.

Når du er færdig med at udfylde skabelonen, skal du tjekke 2 forhold:

  • Om alle tal er formateret som decimaltal. Tallene skal ikke skrives i et videnskabelige format, fx 2,56522E+12.
  • Om tomme celler faktisk er tomme ved at højreklikke og vælge ”Ryd indhold”.

Når du har tjekket de 2 forhold ovenfor, skal du vælge ”Gem som” i Excel. Du skal huske at vælge CSV-fil (semikolonsepareret) (*.csv) som filtype. Årsagen til, at du skal gemme filen sådan er for at sikre, at ikke-latinske tegn bliver vist korrekt.

Du skal gå til Menu > Brugere.

Hvis din organisation har til og med 8 brugere, kan du finde ”Opret bruger”-knappen efter de allerede oprettede brugere.

Ved siden af teksten ”Opret bruger”, finder du en pil, der peger nedad. Når du trykker på pilen, kommer der 3 valgmuligheder:

  • Opret bruger
  • Opret brugere via .csv-fil
  • Redigér brugere via .csv-fil.

Tryk på ”Opret brugere via .csv-fil”.

Når du trykker på ”Opret brugere via .csv-fil”, åbner siden ”Opret og redigér flere brugere”:

  1. Tryk på ”Vælg fil”.
  2. Vælg den CSV-fil, du ønsker at importere.
  3. Tryk på "Næste".

Du vil modtage en kvittering for brugerimporten, og du kan nu trykke på ”Gå til importerede brugere”.

Du skal gå til Menu > Brugere.

Hvis din organisation i forvejen har over 8 brugere i MitID Erhverv, kan du finde ”Opret bruger”-knappen over listen over brugere.

Ved siden af teksten ”Opret bruger”, finder du en pil, der peger nedad. Når du trykker på pilen, kommer der flere valgmuligheder:

  • Opret bruger
  • Opret brugere via .csv-fil
  • Redigér brugere via .csv-fil.

Tryk på ”Opret brugere via .csv-fil”. Siden ”Opret og redigér flere brugere” åbner:

  1. Tryk på ”Vælg fil”.
  2. Vælg den CSV-fil, du ønsker at importere.
  3. Tryk på "Næste".

Du vil modtage en kvittering for brugerimporten, og du kan nu trykke på ”Gå til importerede brugere”.

Du har nu oprettet brugerne. Du kan finde dem under menupunktet ”Importerede brugere” i MitID Erhverv.

Bemærk, brugerne er ikke blevet aktiveret endnu. Det vil sige, at brugerne ikke har modtaget en aktiveringsmail, som de skal anvende til at aktivere sig med i MitID Erhverv. Derfor skal du sende brugerne til aktivering enkeltvis eller sende flere brugere til aktivering på én gang. Først da modtager de en aktiveringsmail.

Læs enten afsnittet ”Send brugere enkeltvis til aktivering efter brugerimport" eller afsnittet ”Send brugere til aktivering på én gang efter brugerimport” nedenfor.

Send flere brugere til aktivering på én gang efter brugerimport

Når du opretter flere brugere på én gang ved at uploade en CSV-fil, kaldes det for brugerimport. Hvis du opretter brugere via brugerimport, modtager brugerne ikke automatisk en aktiveringsmail. Derfor skal du manuelt sende brugerne til aktivering.

Hvis brugere er oprettet med CPR-nummer, kan du sende flere brugere til aktivering på én gang. De importerede brugere, som er oprettet med fødselsdato, skal sendes til aktivering enkeltvis.

Gå til Menu > Importerede brugere.

Menupunktet ”Importerede brugere” vises kun i menuen, hvis du har lavet en brugerimport.

Sæt flueben ud fra de brugere, du vil sende til aktivering. Det kan være én bruger eller flere brugere.

Hvis nogle af de valgte brugere ikke er oprettet med CPR-nummer, får du en fejlbesked. Der bliver automatisk fjernet flueben ud fra de brugere, som ikke er oprettet med CPR-nummer. Du går derfor videre til næste trin alene med de brugere, der er oprettet med CPR-nummer.

Tag stilling til identifikationsmidler og antal nye identifikationsmidler, som brugerne kan bestille.

Der bliver vist en opsummering af de brugere, du ønsker at aktivere samt deres identifikationsmidler. Tryk på ”Aktivér brugere” for at bekræfte aktiveringen.

Aktiveringsmails bliver sendt til brugerne.

Send brugere til aktivering enkeltvis efter brugerimport

Når du opretter flere brugere på én gang ved at uploade en CSV-fil, kaldes det for brugerimport. Hvis du opretter brugere via brugerimport, modtager brugerne ikke automatisk en aktiveringsmail. Derfor skal du manuelt sende brugerne til aktivering.

De importerede brugere, som er oprettet med fødselsdato, skal altid sendes til aktivering enkeltvis.

For brugere oprettet med CPR-nummer kan du enten sende dem til aktivering enkeltvis, eller sende flere brugere til aktivering på én gang.

Hvis du foretrækker at sende flere til aktivering på én gang, læs da afsnittet ”Send flere brugere til aktivering på én gang efter brugerimport” ovenfor.

Sådan finde du "Importerede brugere": Menu > Importerede brugere.

Menupunktet ”Importerede brugere” vises kun i menuen, hvis du har lavet en brugerimport.

Sæt flueben ved den bruger, du vil sende til aktivering. Du kan kun sætte et flueben på én bruger.

Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Du udfylder alle obligatoriske felter, fx identifikationsmidler på brugerprofilen.

Hvis brugeren er oprettet med fødselsdato:

Du får vist en midlertidig aktiveringskode. Den skal brugeren bruge, når de aktiverer sig i MitID Erhverv. Du skal sende aktiveringskoden til brugeren på en sikker måde.

Husk at gemme koden, indtil brugeren har aktiveret sig i MitID Erhverv.

Hvis brugeren er oprettet med CPR-nummer:

Brugeren modtager en aktiveringsmail fra MitID Erhverv. Brugeren skal følge linket i e-mailen og aktivere sig i MitID Erhverv. Under aktiveringen skal brugeren bruge sit private MitID én gang for at bekræfte sin identitet.

Hvis brugeren skal have vejledning i at aktivere sit MitID Erhverv, kan du henvise til følgende vejledning:

Aktivér dig som bruger i MitID Erhverv

Dan ny midlertidig aktiveringskode for at gensende koden

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, du vil sende en ny aktiveringskode til. Brugerens brugerprofil bliver synlig. Menuen ”Brugerinformation” er allerede foldet ud.

Når du trykker på ”Ny midlertidig kode”, får du vist en midlertidig aktiveringskode. Den skal brugeren bruge, når brugeren aktiverer sig som bruger i MitID Erhverv. Du skal gemme aktiveringskoden og sende den til brugeren på en sikker måde.

Redigér flere brugere på én gang

For at redigere flere brugere på én gang, skal du kende en af følgende oplysninger for de brugere, som du gerne vil redigere oplysninger om:

  • UUID-nummer
  • CPR-nummer

For at redigere oplysninger om flere brugere på én gang, er der behov for at lave en CSV-fil med information på brugere, der skal redigeres:

Download CSV-fil til redigering af flere brugere på én gang her:

Brugeradministration CSV skabelon (.csv)

Bemærk, skabelonen er allerede formateret korrekt, og du skal være opmærksom på, at du ikke ændrer ved den korrekte formatering i skabelonen.

Filen skal have 15 koloner, og hver brugers oplysninger skal placeres i en række. Du skal minimum udfylde 2 af de 3 følgende kolonner:

  • Aktion (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle): Der udfyldes U i cellen. U skal være et stort bogstav og står for ”Update”, som betyder ”opdatere” på dansk.
  • UUID (cellen skal være defineret som en tekstcelle): UUID er et tal med 32 cifre. Du kan finde brugerens UUID under ”Brugerinformation” ved at gå til Menu > Bruger og derefter trykker på den bruger, som du gerne vil se oplysninger om. Hvis du ikke udfylder et UUID-nummer, skal du udfylde brugerens CPR-nummer i næste kolonne.
  • CPR (cellen skal være defineret som en tekstcelle): CPR-nummeret angives i formatet: DDMMÅÅ-0000 med en bindestreg mellem dato og de sidste 4 cifre. Hvis du ikke udfylder et CPR-nummer, skal du udfylde brugerens UUID-nummer i forrige kolonne.

De resterende felter kan du udfylde efter behov.

Når du har udfyldt ovenstående og valgt ”Gem som” i excel, skal du vælge CSV-fil (semikolonsepareret) (*.csv) som filtype.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Hvis du har til og med 8 brugere, finder du ”Opret bruger”-knappen efter den sidste bruger i listen af brugere. Hvis din organisation i forvejen har over 8 brugere i MitID Erhverv, kan du finde ”Opret bruger”-knappen over listen over brugere.

Ved siden af teksten ”Opret bruger” finder du en pil, der peger nedad. Når du trykker på pilen, vises der 3 valgmuligheder:

  • Opret bruger
  • Opret brugere via .csv-fil
  • Redigér brugere via .csv-fil
Vinduet ”Opret og rediger flere brugere” bliver synlig.

Du trykker på ”Vælg fil” for at vælge den CSV-fil, som du uploader. Tryk herefter på ”Næste”-knappen.

Kvittering for opdatering og redigering af brugere bliver vist.

Slet flere brugere på én gang

For at slette flere brugere på én gang, skal du have en af følgende 2 oplysninger, som du gerne vil slette.

  • UUID-nummer
  • CPR-nummer

For at slette flere brugere på én gang, er der behov for at lave en CSV-fil med information på brugere, der skal slettes:

Brugeradministration CSV skabelon (.csv)

Bemærk, at skabelonen allerede er formateret korrekt. Vær derfor opmærksom på, at du ikke ændrer ved den korrekte formatering i skabelonen.

Filen skal have 15 koloner, og hver brugers oplysninger skal placeres i en række. Du skal minimum udfylde 2 af de 3 følgende kolonner:

  • Aktion (cellen skal være defineret som en obligatorisk tekstcelle): Der udfyldes D i cellen. D skal være et stort bogstav og står for ”Delete”, som betyder ”slette” på dansk.
  • UUID (cellen skal være defineret som en tekstcelle): UUID er et tal med 32 cifre. Du kan finde brugerens UUID under ”Brugerinformation” ved at gå til Menu > Bruger og derefter trykker på den bruger, som du gerne vil se oplysninger om. Hvis du ikke udfylder et UUID-nummer, skal du udfylde brugerens CPR-nummer i næste kolonne.
  • CPR (cellen skal være defineret som en tekstcelle): CPR-nummeret angives i formatet: DDMMÅÅ-0000 med en bindestreg mellem dato og de sidste 4 cifre. Hvis du ikke udfylder et CPR-nummer, skal du udfylde brugerens UUID-nummer i forrige kolonne.

De resterende felter kan du udfylde efter behov.

Når du har udfyldt ovenstående og valgt ”Gem som” i Excel, skal du vælge CSV-fil (semikolonsepareret) (*.csv) som filtype.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Hvis du har til og med 8 brugere, finder du ”Opret bruger”-knappen efter den sidste bruger i listen af brugere. Pilen nedad ligger efter teksten ”Opret bruger”.

Hvis din organisation har over 8 brugere, finder du ”Opret bruger”-knappen oven listen af brugere.

Ved siden af teksten ”Opret bruger”, finder du en pil, der peger nedad. Når du trykker på pilen, kommer der flere valgmuligheder:

  • Opret bruger
  • Opret brugere via .csv-fil
  • Redigér brugere via .csv-fil

Vinduet ”Opret og rediger flere brugere” bliver synligt.

Du trykker på ”Vælg fil” for at vælge den CSV-fil, som du uploader. Tryk herefter på ”Næste”-knappen.

Kvittering for opdatering og redigering af brugere bliver vist.

Se og redigér i brugerinformation

Du som brugeradministrator kan du redigere følgende 2 brugerinformationer:

  • E-mailadresse
  • Telefonnummer

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du ønsker redigere information om. Brugerens profil bliver synlig.

”Redigér” ligger i toppen af brugerinformationen. Så kan du rette:

  • e-mailadresse
  • telefonnummer (frivilligt)

Når du er færdig med at redigere informationen, trykker du på ”Opdatér”.

De oplysninger, som du har ændret i brugerinformationen, er blevet gemt, og du kan se, at brugerinformationen er opdateret.

Tildel identifikationsmidler

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du gerne vil tildele identifikationsmidler. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Menuen ”Identifikationsmidler” ligger under ”Brugerinformation”.

Tryk på ”Tilføj identifikationsmidler”-knappen, så bliver vinduet ”Tilføj identifikationsmiddel” synlig.

Du vælger et eller flere identifikationsmidler ud fra de valgmuligheder, som du kan se. Valgmulighederne afhænger af din organisations opsætning.

Når du har sætte flueben på et eller flere identifikationsmidler, som du vil tilføje, skal du trykke på ”Tilføj identifikationsmidler”-knappen.

Du kommer tilbage til menuen ”Identifikationsmidler”, og bekræftelsen på tilføjelse kommer frem. Af bekræftelsen kan du kan også se de identifikationsmidler, som du har tilføjet.

Brugeren modtager en e-mail fra MitID Erhverv om, at de har fået tildelt et nyt identifikationsmiddel og aktiverer det ved at følge linket i e-mailen.

Se brugerens aktivitetshistorik

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du gerne vil se historikken på. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Menuen ”Historik” er det sidste menupunkt.

Du kan nu se brugerens seneste 200 aktiviteter.

Du har også mulighed for at:

  • søge bestemte aktiviteter frem
  • sortere i aktiviteter.

Du kan søge bestemte aktiviteter frem ved at:

  • afgrænse med datoer
  • indtaste søgeord under “Filter”.

Du kan sortere i aktiviteter ud fra:

  • tidspunkt
  • transaktion
  • tjenesteudbyder
  • type (offentlig eller privat tjeneste).

Deaktivér bruger

Hvis en bruger ikke skal benytte MitID Erhverv i en periode, kan du midlertidigt deaktivere brugeren, fx sygdom eller barsel.

Den bruger, som du har deaktiveret, bliver ikke slettet i MitID Erhverv. Brugeradministrator kan altid genaktivere en bruger på et senere tidspunkt.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du vil deaktivere. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Tryk på ”Deaktivér”-knappen, der ligger i bunden af brugerprofilen. ”Deaktivér bruger”-vinduet åbner.

Der er 2 felter, som du har mulighed for at indtaste:

  • Fra dato: Den dato, som deaktiveringen gælder fra. Feltet er allerede udfyldt med dagsdato.
  • Til dato: Den dato, som deaktiveringen gælder til. Det er frivilligt at udfylde feltet. Hvis du udfylder feltet, bliver brugeren automatisk aktiv dagen efter ”Til dato”. Hvis du ikke udfylder feltet, skal du manuelt aktivere brugeren.
Bemærk, at der er en fejl i vores system, således deaktiveringen gælder til dagen efter den dato, som du indtaster. Hvis du fx ønsker til at deaktivere brugeren til og med den 3. juni 2025, skal du vælge 2. juni 2025.

”Deaktivér”-knappen ligger i bunden af ”Deaktivér bruger”-vinduet. Når du har trykket på knappen, kommer du tilbage til listen af brugere.

Bekræftelse på deaktiveringen bliver vist, og du kan også se, at den bruger, som du har deaktiveret, er markeret med ”Deaktiveret”.

Bemærk, at brugeren ikke er slettet, selvom du har deaktiveret brugeren.

Genaktivér bruger

Hvis en bruger er deaktiveret, kan du genaktivere brugeren igen. Det er relevant, når brugeren:

  • er deaktiveret uden en dato, som deaktiveringen gælder til
  • skal genaktiveres før slutdatoen.

Hvis en bruger ikke skal benytte MitID Erhverv i en periode, kan du midlertidigt deaktivere brugeren, fx sygdom eller barsel.

Den bruger, som du har deaktiveret, bliver ikke slettet i MitID Erhverv. Brugeradministrator kan altid genaktivere en bruger på et senere tidspunkt.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på de 3 prikker ved den bruger, som du ønsker at genaktivere. Du kan få vist 3 valgmuligheder.

Vælg ”Aktivér bruger” blandt de 3 viste valgmuligheder. ”Aktivér bruger”-vinduet bliver synligt.  

”Aktivér”-knappen ligger i bunden af ”Aktivér bruger”-vinduet.

Du kommer tilbage til "Brugere"-siden. Beskeden ”Aktivering er startet” bliver synlig. Brugeren har status som ”Aktiv”.

Slet bruger

Hvis du sletter en bruger, bliver brugeren slettet permanent. Det betyder, at du bliver nødt til at oprette brugeren på ny, hvis brugeren igen skal have MitID Erhverv.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du gerne vil slette. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Tryk på ”Slet bruger”-knappen, der ligger i bunden af brugerprofilen.

Når du har trykket på knappen, bliver vinduet ”Slet bruger” synligt.

For at bekræfte at brugeren skal slettes, skal du trykke ”Ok”. Bekræftelse på sletning bliver vist.

Tilknyt et P- eller SE-nummer til brugere

Felterne for et P-nummer og SE-nummer er frivillige felter, som du kan udfylde for at gøre det nemmere at administrere brugere.

Disse felter er kun vist for organisationer, der tillader at tilknytte brugere til SE- eller P-numre.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du kan se en liste over brugere, som din organisation har oprettet i MitID Erhverv. Du trykker på den bruger, som du gerne vil tilknytte et P- eller SE-nummer til. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Menuen ”Organisation” ligger lige oven på det sidste menupunkt.

 

Vælg det P-nummer (lokation) eller SE-nummer, som brugeren er tilknyttet, ud fra de valgmuligheder, som bliver vist.

Du kan vælge at tilknytte:

  • et P-nummer alene
  • et SE-nummer alene
  • både et P-nummer og SE-nummer.

Når du har tilknyttet en af de 3 ovenstående muligheder, bliver bekræftelsen på den ændring, som du har lavet, vist.

Andre relevante emner