Se din organisations forbrug i MitID Erhverv

Som organisationsadministrator kan du finde vejledninger til at se din organisations forbrug opdelt på måneder samt faktureringsstatus.

Denne side er relevant for:

  • organisationsadministrator

Menuen "Forbrugsoversigt" er kun synlig, hvis din organisation er blevet faktureret siden januar 2025.

 

Hvis du ikke ved, hvilken rolle du har i MitID Erhverv, kan du logge ind på MitID Erhverv og se din egen profil. Rollerne ligger under ”Stamdata” i din profil.

MitID Erhverv: Login

Kun organisationsadministratorer kan se organisationens forbrug. Hvis du har en anden rolle, fx rettigheds- eller brugeradministrator, kan du kontakte organisationsadministratoren. Følg denne vejledning for at finde, hvem der er organisationsadministrator i din organisation:

Find ud af, hvem der er administratorer i din organisation

Sådan finder du din organisations forbrug i MitID Erhverv

Du kan som organisationsadministrator se din organisations forbrug.

Sådan finder du "Forbrugsoversigt": Menu > Forbrugsoversigt.

Menuen "Forbrugsoversigt" er kun synlig, hvis din organisation er blevet faktureret siden januar 2025.

Hvis din organisation faktureres via EAN-nummer, skal du vælge et af organisationens EAN-numre i "Søg efter EAN-nummer" og få vist forbrug, der vedrører det valgte EAN-nummer.

Vælg eventuelt "Vis alle" for at vise fakturaer, som er ældre end 6 måneder.

En liste over forbrug opdelt efter måned vises.

Hver måneds forbrug indeholder følgende oplysninger:

  • Måned
  • Antal handlinger: Antal handlinger, som udløser betaling. I skal betale for:
    • aktivering af brugere udover 3 brugere
    • bruger-, organisations- eller systemcertifikater
    • MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip, hvis din organisation anvender særskilt MitID
    • timepris for support.
  • Faktureret: Du kan her se:
    • hvornår forbruget er faktureret
    • forbruget som endnu ikke afregnet.

Du kan læse nærmere om, hvad særskilt MitID er her:

Loginmuligheder med MitID Erhverv: Særskilt MitID

Bemærk, at din organisation vil modtage en faktura hver måned, hvis beløbet overstiger 50 kr. Overstiger beløbet ikke 50 kr., vil I blive faktureret kvartalsvis.

Når du trykker på den måned, som du ønsker at se detaljerede oplysninger om forbruget i, vises menuen ”Forbrugsdetaljer”.

I menuen kan du se alle handlinger, som udløser betaling.

Hver handling har følgende oplysninger:

  • Service, fx:
    • brugercertifikat
    • organisationscertifikat
    • brugeraktivering
    • MitID kodeoplæser
    • MitID kodeviser
    • MItID chip
    • support per time
    • hastesupport per time
  • Antal: Hvor mange gange pågældende service er registreret i den pågældende måned.

Ved at trykke på pilen ved siden af servicen bliver servicedetaljerne i den pågældende måned vist.

Certifikater:

  • Dato: Hvornår certifikatet er udstedt.
  • Oprettet af: Hvem der har bestilt certifikatet.
  • Udstedt til: fx navn på certifikatet (organisationscertifikat), navn på den person, som certifikatet er udstedt til (brugercertifikat) Navnet bliver ikke vist, hvis den pågældende bruger er oprettet før februar 2024.

Aktivering af nye brugere:

  • Dato: Hvornår den pågældende bruger er aktiveret.
  • Administrator: Hvilken administrator der har oprettet den pågældende bruger.
  • Aktiveret bruger: Navn på den pågældende bruger, som har aktiveret sig som bruger i MitID Erhverv. Navnet bliver ikke vist, hvis den pågældende bruger er oprettet før februar 2024.

MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip:

  • Dato: Hvornår bestillingen er sket.
  • Oprettet af: Hvilken administrator der har bestilt den pågældende kodeviser, kodeoplæser eller chip.
  • Bruger: Navn på den bruger, som MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip er bestilt til

Avanceret support:

  • Kontaktperson: Navn på kontaktperson, der har bestilt support.
  • Dato: Datoen for, hvornår supporten er ydet.
  • Sagsoplysninger: Sagsnummer for den support, som I har modtaget.

Tryk på linket ”Hent faktureringsgrundlag som CSV-fil” for at downloade de viste forbrugsdetaljer som en CSV-fil.

Andre relevante emner

Som administrator kan du læse mere om, hvordan faktureringen sker, når din organisation anvender MitID Erhverv.

Priser og fakturaer

Som administrator kan du også se vejledninger til følgende emner.

Brugeradministration

Brugergrupper

Certifikater

Erhvervsfuldmagter

Organisationens indstillinger