Alle typer administratorer kan få overblik over, hvilke brugere i organisationen der har en eller flere bestemte rettigheder. Overblikket kan også eksporteres som en csv-fil.
Denne side er relevant for:
Som administrator kan du i MitID Erhverv sortere brugere, så du kan danne en liste over brugere, som har en eller flere bestemte rettigheder. Resultaterne fra sorteringen kan også eksporteres som en csv-fil.
Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.
Linket ”Brugersøgning” ligger lige overfor listen over brugere.
Når du har trykket på det, bliver avancerede søgemuligheder efter brugere synlige.
Linket ”Søg brugere med rettighed” ligger under kategorien ”Rettigheder”.
Når du har trykket på det, bliver vinduet ”Søg efter brugere med rettigheder” synligt.
I den viste liste skal du vælge en eller flere rettigheder for at få overblik over, hvilke brugere der har dem.
Bemærk, at du også kan vælge et bestemt SE- eller P-nummer, hvis du har brug for listen over brugere under et bestemt SE- eller P-nummer.
Knappen ”Se brugere” ligger nederst i vinduet ”Søg efter brugere med rettigheder”.
Når du har trykket på den, kommer du tilbage til siden ”Brugere”. Listen over de brugere, som har den eller de valgte rettigheder vises nederst på siden. Hvis du har valgt flere rettigheder i trin 5, vises de brugere, der har alle de valgte rettigheder.
Bemærk, at du kan fjerne en eller flere rettigheder i søgningen. De valgte rettigheder vises under avancerede søgemuligheder oven over brugerlisten. Du kan blot trykke på de rettigheder, som du vil fjerne.
Linket ”Eksportér liste” ligger oven over listen.
Når du har trykket på linket, starter downloaden, og du kan gemme csv-filen med listen.
Som administrator kan du få vejledninger til følgende inden for brugeradministration.
Brugeradministration i MitID Erhverv
Opret, redigér, slet eller masseopret brugere i MitID Erhverv
Opret udenlandske medarbejdere som bruger i MitID Erhverv
Tildel administratorroller eller rollen som betroet medarbejder
Som administrator kan du også se vejledninger til følgende emner.