Ledelsesrepræsentant med CPR, men uden privat MitID

Nogle få organisationer oplever, at de ikke kan tilslutte sig MitID Erhverv. Det er fx organisationer hvor en ledelsesrepræsentant, anført i CVR-registret, har et CPR-nummer men ikke et privat MitID.

I disse tilfælde kan ledelsesrepræsentant ikke gennemføre tilslutningsforløbet, da ledelsesrepræsentant ikke kan påbegynde samt godkende tilslutning med sit private MitID. Det vil ej heller være muligt for en såkaldt anmelder at indhente fysisk underskrift fra ledelsesrepræsentant og efterfølgende uploade underskrevet tilslutningsaftale. Tilslutningsforløbet vil automatisk vælge, at ledelsesrepræsentant skal godkende digitalt ved login med privat MitID, hvis der i CVR-registret er anført en ledelsesrepræsentant som har et CPR-nummer.

Hvis du som ledelsesrepræsentant har CPR-nummer, men ikke har MitID, skal du kontakte vores support.

Find kontaktoplysninger på vores support her

OBS - Hvis du ikke har eller kan få et MitID, så skal du kontakte den enkelte myndighed, hvor du fx bliver bedt om at indberette forhold på vegne af din virksomhed eller forening. Myndigheder skal kunne håndtere sådanne indberetninger analogt, såfremt man ikke kan selvbetjene sig digitalt.

Status opdateret: Den 2. august 2024