Hvis jeres organisation bruger telefoner med Android 9

Fra den 12. august 2025 virker MitID-appen ikke længere på telefoner, tablets mv. med Android 9. Tjek derfor jeres enheder inden da.

Fra den. 12 august 2025 kan I ikke bruge MitID appen på telefoner eller andre enheder med Android 9, når I handler digitalt på vegne af jeres organisation. Det skyldes en nødvendig teknisk opdatering, og at Android 9 ikke kan installere de nyeste sikkerhedsopdateringer.

Sådan finder I ud af, hvilken version af Android jeres telefoner bruger

For at finde den softwareversion, der er installeret på jeres enhed, skal I gå til:

Indstillinger > Om telefon > Android-version.

Hvis det viser sig, at I bruger Android 9 på jeres enheder, bør I først undersøge, om I kan opgradere dem til Android 10 eller en nyere version. Det kan I gøre på producenternes hjemmeside.

Hvis jeres telefon(er) ikke kan bruge MitID appen efter den 12. august 2025

Hvis I fortsat ønsker at bruge MitID Erhverv i MitID appen på jeres enheder efter den 12. august 2025, kan I som organisation vælge en af følgende 2 muligheder. I kan:

  • anskaffe nyere telefoner, som kan understøtte MitID appen
  • bruge et andet identifikationsmiddel, såsom MitID kodeviser, MitID kodeoplæser eller MitID chip.

Læs mere om priserne på MitID identifikationsmidler i MitID Erhverv:

Priser og fakturaer i MitID Erhverv

Sådan gør du som medarbejder, hvis din organisation bruger telefoner med Android 9

Du bedes venligst kontakte brugeradministrator i din organisation. Hvis du ikke ved, hvem der er brugeradministrator, kan du kontakte MitID Erhverv Support, som kan oplyse dig dette.

Kontakt