MitID Erhverv som identitets-godkendelses-udbyder (IPSP)

MitID Erhverv er certificeret som identitetsgodkendelsesudbyder efter ETSI TS 119 461.

MitID har i marts 2026 fået en officiel certificering som identitetsgodkendelsesudbyder (Identity Proofing Service Provider) i henhold til:

  • eIDAS; regulation (EU) 910/2014 amended by Regulation (EU) 2024/1183
  • implementing regulation for Art 24(1c) - QTSPs Verification of identity attributes – (EU) 2025/1566.

Hvad betyder det i praksis?

Der findes 2 niveauer af identitetssikring i ETSI TS 119 461:

  • LoIP Extended
  • LoIP Baseline

LoIP står for niveau for identitetssikring (Level of Identity Proofing). 

De fleste brugere i MitID Erhverv opfylder "LoIP Extended" og kan bruges til at udstede kvalificerede certifikater.

Undtagelsen er nogle af de brugere, der er oprettet via en Lokal IdP, dvs. brugere, der logger ind under fanen ”Lokalt login”.

Hvis organisationen alene er NSIS-anmeldt, men ikke eIDAS-overensstemmelsesvurderet:

  • Brugere ligger på "LoIP Baseline" for NSIS  kan kun bruges til at udstede OCES-certifikater, ikke kvalificerede certifikater.

Bemærk, at hvis organisationen er både NSIS-anmeldt og eIDAS-overensstemmelsesvurderet, ligger brugere, som er oprettet via deres lokale IdP’er, på "LoIP Extended".

Andre relevante emner