National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS) er revideret på baggrund af offentlig høring. Kravene trådte i kraft den 30. juni 2024.
Når I ønsker at administrere MitID Erhverv brugere og rettigheder lokalt i jeres administrationssystem (IdM-system), er der to forskellige muligheder for integration mellem jeres IdM-system og MitID Erhverv:
Lokal IdM light
Lokal IdM kombineret med Lokal IdP
Med Lokal IdM light kan I automatisk synkronisere brugere og rettigheder til MitID Erhverv. Den automatiske synkronisering sker gennem IdM API.
Synkroniseringen gør, at brugerne både er oprettet i MitID Erhverv og i jeres lokale IdM-system. Det giver jer mindre administration. Med Lokal IdM light skal en bruger aktivere sin brugerprofil med sit private MitID samt benytte et MitID identifikationsmiddel ved login.
I indgår en aftale med MitID Erhverv om integration med IdM via følgende to trin:
Jeres organisation opnår fuld kontrol over brugere, rettigheder og identifikationsmidler - men også det fulde ansvar for herfor.
Dette kan lade sig at gøre, hvis:
Læs mere om NSIS på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Løsningen adskiller sig fra IdM light beskrevet ovenfor ved, at brugerne nu kan anvende lokalt udstedte identifikationsmidler i stedet for alene MitID identifikationsmidler. Dette giver en række fordele for brugerne, fx behøver brugerne ikke at aktivere deres brugerprofil med deres private MitID.
Ligesom IdM light sker der automatisk synkronisering af brugere og rettigheder til MitID Erhverv. Med Lokal IdM kombineret med Lokal IdP, får I dog fordele nedenfor:
Hvis I vælger at kombinere Lokal IdM med Lokal IdP, kræver det som nævnt ovenfor, at jeres IdP er NSIS anmeldt som elektronisk identifikationsordning og identitetsbroker. Det betyder, at der er høje sikkerhedskrav og øgede udgifter til certificering og årlig revision.
Sammenlign mulighederne for integration med IdM
Muligheder |
Lokal IdM light |
Lokal IdM + IdP |
---|---|---|
Automatisk synkronisering til NemLog-in |
X | X |
Lokal identitetssikring |
X | |
Certificering og årlig revision |
X | |
Lokalt netværks-password og egne to-faktor-identifikationsmidler |
X | |
Lokal hjælp ved fx glemt password |
X | |
Single sign-on oplevelse for brugerne |
X |
Guiden er en hjælp til de organisationer, der ønsker integration mellem organisationens IdM-system og MitID Erhverv. Guiden beskriver, hvad I skal tage stilling til og gøre for at etablere integrationen.
Det kræver teknisk udvikling at etablere integrationen. Vi anbefaler, at I bruger udviklere med erfaring i jeres IdM-system. Udviklerne skal desuden kunne udvikle op imod IdM API’et.
Vælg den form for integration mellem jeres IdM-system og MitID Erhverv, der passer til jeres organisations behov.
I skal gennemføre en NSIS-anmeldelse, hvis I har valgt Lokal IdM kombineret med Lokal IdP, herunder ønsker selv at oprette straks aktiverede brugere på NSIS sikringsniveau Betydelig og Høj.
Straks aktiverede brugere er brugere, der bliver oprettet med et CPR-nummer, derfor kan de både logge ind og signere.
Ved tilslutning af en Lokal IdP skal I dokumentere, at I lever op til kravene på det NSIS-niveau (lav/betydelig/høj), som IdP’en tilmeldes under. Som led i dokumentationen skal der medsendes en revisionserklæring og en ledelseserklæring.
Læs mere om NSIS på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Hvis I har valgt Lokal IdM Light, kan I springe over dette trin.
Undersøg mulighederne for integration fra jeres IdM-system op i mod IdM API’et, så I kan udvikle jeres løsning.
For at teste skal I oprette en testorganisation i MitID Erhverv på NemLog-ins integrationstestmiljøet, og for denne udstede et systemcertifikat, der er autoriseret at kalde IdM API'et. Det sker på samme måde som i produktion, der er beskrevet i trin 7.
Testdata
I finder information om oprettelse af testdata på følgende side.
Læs mere om testdata på siden: Testorganisation i integrationstestmiljøet
Test at jeres integration til IdM API'et i MitID fungerer, så I fx kan oprette brugere og tildele rettigheder i MitID Erhverv.
Send en mail til MitID Erhverv i Digitaliseringsstyrelsen med titlen "IdM Light" og med beskrivelse af jeres CVR-nummer og kontaktoplysninger, hvorefter vi tildeler jeres organisation adgang til at benytte API'et.
Send en e-mail til MitID Erhverv Forvaltningen
Når du har fået mailen om API-adgangen, skal en af jeres administratorer, uanset administratortyper, logge ind på MitID Erhverv og udstede et systemcertifikat, som autoriseres til at kalde IdM API’et. Bemærk, at I skal afkrydse dialogen "Adgang til IdM services i MitID Erhverv" under sektionen "Systemrettigheder".
Vi anbefaler som udgangspunkt, at I udsteder certifikatet med følgende indstillinger:
Bemærk, at du skal udføre e-mailvalidering, hvis du udfylder en e-mailadresse under ”E-mailadresse i certifikatet”. Det betyder, at du modtager en e-mail med det link, som du trykker på for at bekræfte e-mailadressen. Ellers kan du ikke udstede certifikatet.
Når certifikatet er udstedet, kan I herefter anvende det til autentifikation mod IdM API’et i MitID Erhverv på vegne af jeres CVR-nummer.
I opretter brugerne direkte i MitID Erhverv på baggrund af jeres IdM-data. I skal dog være opmærksomme på, at I skal angive RID ved oprettelse af brugerne for at bevare de eksisterende tildelte rettigheder. Derudover skal I manuelt oprette oplysninger om administratorroller og fakturering, da det ikke ligger i jeres IdM-system.
Sæt jeres løsning i produktion. Autentifikation sker med systemcertifikatet.